Hjem       FORSIDE        MIN KONTO        KOM GODT I GANG        INFORMATION        REGLER & BETINGELSER        UNDER-HAMMEREN    
Login
    Brugernavn
    
    Adgangskode
    
Gem log ind
Opret bruger
Auktioner
Sælg
Opslagstavlen
Nyheder
Forum
Links
Lån & forsikring
Under-Hammeren auktioner
Regler & betingelser

Aftaleforhold/betingelser for brug af www.under-hammeren.dk og tilhørende sites!

  

 

Herunder finder du de betingelser, du har accepteret, hvis du har registreret dig som bruger på www.under-hammeren.dk  med tilhørende søstersites www.maskiner-under-hammeren.dk ; www.motorcykler-under-hammeren.dk ; www.campingvogne-under-hammeren.dk m.fl.

 

  

 

§1. Aftalegrundlag

 

 

 

1.1. Formål.

     

Aftalen beskriver brugernes (udbydere, købere og sælgere) og vores ”under hammeren” rettigheder og forpligtelser i forbindelse med de tjenester, som udbydes gennem dette site eller undersites, som vi linker til via dette site.

 

1.2. Lovvalg.

 

Dansk ret skal være gældende for alle handler og i alle forhold herunder men ikke begrænset til alle kontraktforhold samt andre forhold, der opstår i forbindelse med sådanne handler eller brugen af dette site.

 

1.3. Accept af indholdet af disse betingelser.

 

Når du registrerer dig som bruger af ”Under Hammeren” erklærer du dig indforstået med nedenstående betingelser.

  

                                                         

                    

  

Aftaleforholdet mellem dig som bruger og ”Under Hammeren”

 

 

§ 2 Registrering.

 

 

2.1. Registrering.

   

Du er forpligtet til at registrere dig med dit fulde rigtige navn, adresse samt andre eventuelle oplysninger, du bliver bedt om.

 

2.2. Myndighed.

 

For at kunne tilmelde dig som bruger af ”Under Hammeren” skal du være i stand til at indgå aftaler om de varer og tjenester, som du eventuelt vil byde på eller sælge her, hvilket bl.a. indebærer, at du skal være mindst 18 år gammel og ikke må være umyndiggjort eller lignende..

 

2.3. Beskyttelse af personoplysninger.

 

De til os indleverede oplysninger videregives/sælges ikke til tredjemand. Undtagelsen herfra er dog, at oplysninger om sælger og højstbydende på en auktion udveksles mellem ”Under Hammeren” og sælger og højstbydende. Måtte der mod forventning ikke ske opfyldelse af en mellem parterne indgået aftale eller måtte en aftale ”gå tilbage” som følge af udnyttelse af den lov-beskyttede fortrydelsesret jf. nedenfor, kan sælger/udbyder anmode "Under Hammeren" om at få udleveret identiteten på næsthøjest bydende osv.

 

2.4. Momsregistrerede.

 

Alle momsregistrerede købere og sælgere skal oplyse deres cvr.nr., da både købers og sælgers cvr.nr. skal anføres på faktura fra sælgers side.

 

 

 

§ 3 Handlerne.

 

 

3.1. Notering.

     

Ved notering forstås sælgers beskrivelse af de varer og/eller tjenester, som sælger udbyder til salg eller levering, herunder eventuelle yderligere betingelser og vilkår, som er specielle for den pågældende handel.

 

3.2. Nøjagtigheden af noteringer.

 

Du skal beskrive de varer eller tjenester, der står på den notering, du stiller til rådighed for ”Under Hammeren” nøjagtigt, og du er ansvarlig for eventuelle fejl eller udeladelser i dine beskrivelser. Mærkevarenavne eller andre angivelser af oprindelse eller fabrikat, som du tager med på din notering, skal være fuldstændige nøjagtige og må ikke kunne vildlede eventuelle budgivende.

 

3.3.. Sælgers gyldige adkomst.

 

Som sælger indestår du får, at du juridisk er berettiget til at overføre adkomsten til de udbudte varer til hvem som helst, der køber dem. Selvom dette er en generel forpligtelse, der påhviler dig, kan ”Under Hammeren” derudover kontrollere, om varer kan være eller påstås at være stjålne med henvisning til databaser, herunder retshåndhævende myndigheder.

 

Falder en sådan kontrol ud til, at varer, der udbydes til salg kan være eller påstås at være stjålet eller lignende, har ”Under Hammeren” ret men ikke pligt til at spærre for salget af de pågældende varer under auktionen.

 

3.4.sælgers ansvar.

 

Som sælger er du ansvarlig for at sikre, at hverken salget af selve varen eller tjenesterne, den notering du giver nogen aktiviteter eller kommunikation i forbindelse hermed vil kunne krænke immaterielle rettigheder eller andre rettigheder tilhørende en fysisk eller juridisk person bærer brud på gældende lovgivning uanset om det er kriminelt, ansvarspådragende eller andet, herunder være falsk, upålideligt eller vildledende.

 

3.5. Forbudte varer.

 

Som en udvidelse af ovennævnte bestemmelse men uden at begrænse indholdet af denne bestemmelse, må du ikke søge at købe eller sælge følgende varer:

 

1. Ulovlige efterligninger eller forfalskninger.

2. Truede dyrearter, levende som døde individer.

3. Euforiserende stoffer eller lignende.

4. Receptpligtigt medicin eller lægemidler.

5. Ærekrænkende materiale.

6. Legemsdele.

7. Aktier, værdipapirer og lignende.

8. Hjemmelavet mad og drikkevarer.

9. Børneporno samt andre pornografiske aktiver, der kan virke stødende efter indholdet, samt billeder eller ordvalg samt porno/erotiske aktiver placeret i forkert kategori, f.eks. legetøj.

10. Billetter der søges solgt med fortjeneste.

11. Varer, der i øvrigt er ulovligt at bringe i omløb, henholdsvis sælge via net/auktion eller lignende.

 

Herudover kan følgende ikke udbydes på ”Under Hammeren”:

 

1. Retten til at købe en vare med forpligtelse om at købe yderligere varer.

2. Pyramide spil.

3. Efterlysninger.

4. Hælervarer.

 

3.6. Links, mailadresser mv.

 

I fremsendte noteringer må der ikke oprettes link til websites eller andre områder eller medtages nogen reklamer eller udtalelser om andre varer eller tjenester udover dem, som selve salget vedrører, ligesom der ikke må indsættes mailadresse, telefonnr. eller anden henvisning til kontakt udenom auktionen.

 

3.7. Korrekt brug af kategorierne.

 

Du må kun lægge en notering ind under den kategori, som genstanden forhandlet naturligt passer ind i og ikke i nogen andre kategorier.

 

3.8. Moms.

 

For alle salg gælder de danske momsregler. Herunder henledes opmærksomheden dog på brugtmoms-ordningen, hvorved der ved brugte genstande alene skal svares moms af en eventuel fortjeneste, henholdsvis eventuelt afholdte salgsomkostninger.

 

3.9 Advarsel om bedrageri.

 

Du kan indberette sælgere, som ser ud til at krænke retmæssige immaterielle rettigheder eller anden gældende lovgivning til os og vi opfordrer alle til at benytte sig af denne service.

 

3.10 Spærring af handler.

 

Enhver deltager i ”Under Hammeren” er indforstået med, at ledelsen af ”Under Hammeren” til enhver tid efter egen vurdering er berettiget til at spærre en handel, som ud fra oplysninger, som modtages fra tredjepart eller i øvrigt foreligger for ledelsen, ser ud til at være i misligholdelse af nærværende aftale, i strid med anden mands ret eller Dansk Ret uanset om dette i sidste ende måtte vise sig at være tilfældet.

 

 

§ 4 Forbehold/ansvarsfraskrivelse.

 

 

4.1. Partnere/ansvar.

   

” Under Hammeren” er alene vært for handlerne for sælger og køber og er på ingen måde ansvarlig for noget aspekt af det indbyrdes aftaleforhold mellem parterne eller for de varer eller tjenester, som forhandles.

 

De varer eller tjenester, der er tilgængelige igennem ”Under Hammeren” sættes til salg ved handel af registrerede deltagere. ”Under Hammeren” er ikke part i disse handler og stiller alene de tekniske hjælpemidler til rådighed for gennemførelse af handlerne. ”Under Hammeren” undersøger ikke på forhånd de varer eller tjenester, der er tilgængelige igennem disse handler, men forbeholder sig blot retten til at fjerne alle handler, der ikke opfylder ”Under Hammeren” ’s normer eller overholder gældende lovgivning.

 

Begge parter er enige heri og er indforstået med, at ”Under Hammeren” ikke står i noget juridisk forhold til de aftaler som indgås via sitet og ikke hæfter solidarisk overfor hverken køber eller sælger for den anden parts handlinger, undladelser eller lignende.

 

4.2. Handlerne.

 

”Under Hammeren” forbeholder sig ret til at stoppe/lukke en handel tidligt, forlænge en handel, ophæve eller tilbagetrække noteringer eller bringe hele tjenester til ophør, hvor der foreligger tvingende juridisk eller tekniske begrundelser herfor (herunder tekniske vanskeligheder ved driften af  ”Under Hammeren”.) Hvis det er praktisk muligt, meddeles der et rimeligt varsel på forhånd om sådanne skridt.

 

På samme måde vil ”Under Hammeren” på rimelig vis bestræbe sig på at få behandlet de bud, der afgives, men kan ikke garantere, at hvert enkelt bud vil komme sælger til kundskab.

 

I tilfælde af afbrydning af en handel eller andre indgreb iht. denne bestemmelse fraskriver vi os udtrykkeligt ansvaret for evt. skader herunder evt. direkte følgeskader eller andre afledte skader.

 

4.3. Kontrol af varer, udbud eller betalingsdygtighed.

 

”Under Hammeren” kontrollerer ikke, om brugerne kan eller vil betale for varer, som de byder på, eller om brugene kan eller vil levere de varer, som de udbyder til salg.

 

4.4. Ansvarsfraskrivelse.

 

”Under Hammeren” holder ikke styr på eller er ansvarlig for kvalitet, sikkerhed eller lovmæssighed af de varer eller tjenester, som sælges via auktionen, for om sælgers noteringer er sande eller nøjagtige, hvorvidt sælger har vilje og/eller evne til at levere og sælge udbudte varer og/eller tjenester, eller hvorvidt bydende brugerne har vilje og/eller evne til at betale derfor. Der bør udvises en lige så høj grad af forsigtighed ved deltagelse i auktioner, hvad enten det sker som sælger eller som køber, som når man i øvrigt indgår lignende aftaler på eller uden for nettet.

 

”Under Hammeren” kan ikke styre og styrer ikke afslutningen eller gyldighed af de på sitet verserende auktioner, selvom det er forbudt for brugerne, kan der være nogen, der afgiver oplysninger eller på anden måde udviser en adfærd, der er upålidelig, i strid med lovgivningen eller som på anden måde er en misligholdelse af brugernes forpligtelser i henhold til nærværende aftale, i så fald sker dette uden vores viden og accept.

 

Udbyder, sælger og køber i enhver handel accepterer derfor at friholde ”Under Hammeren” sitets ledelse og medarbejdere fra ethvert ansvar, der måtte opstå som følge af eller i forbindelse med en auktion, herunder og ikke begrænset til alle fordringer og krav i forbindelse med notering af bud uafsluttede eller afsluttede handler eller varer eller tjenester, der er udbudt og faktisk solgt gennem eller i forbindelse med auktioner på sitet.

 

Dette gælder uanset om sitets ledelse må antages at have været blevet bekendt med eller burde have været bekendt med forhold, som strider mod betingelserne for brug af sitet, og som ikke har ført til spærring af en auktion, idet det til enhver tid er op til ledelsen frit at vurdere om sitet skal gøre brug af sin ret til at spærre auktioner.

 

Sitets ledelse vil dog bestræbe sig på at sikre så gode samhandelsforhold som muligt på sitet, men ønsker ikke i evt. tvivlstilfælde at skulle stå til ansvar for en brugers aftalebrud hverken ved aftalebrud i forhold til sitet eller andre brugere.

 

 

§ 5 Gebyr.

 

 

5.1. Gebyr. 

 

 

 

§ 6 Misligholdelse og ophævelse af samarbejdet.

 

 

 

6.1. Misbrug af tjenesterne.

  

”Under Hammeren” forbeholder sig ret til at indstille eller ophæve et brugers konto, som indeholder eller forekommer at indeholde brud på bestemmelser i nærværende aftale, herunder i særdeleshed, såfremt der måtte være afgivet falske registreringsoplysninger eller sket anden misbrug af tjenesterne udbudt af ”Under Hammeren”.

  

6.2. Manipulerende bud.

    

Du må ikke afgive et bud på en måde, der kan manipulere en handel. Især hvis du er sælger, må du ikke byde i din egen handel uanset om dette sker igennem egen konto eller gennem anden brugers konto. Budgivning i strid med denne bestemmelse betragtes som væsentlig misligholdelse, som kan føre til ophævelse af din konto på sitet.

 

6.3. Mislighold af aftaleforholdet mellem dig og sitet.

 

Udover ovennævnte forbeholder sitets ledelse sig at ophæve brugerforhold ved væsentlig mislighold af aftaleforholdet mellem sitet og den enkelte bruger. Vurderingen af hvorvidt der foreligger væsentlig mislighold afgøres iht. den målestok som i øvrigt gælder iht. Dansk Ret.

 

 

Aftaleforholdet mellem køber og sælger

 

 

§ 7 Betingelser og vilkår for samhandel via ”Under Hammeren”

 

 

 

7.1. Betingelser og vilkår.

 

Samhandel via dette site sker i overensstemmelse med de regler som gælder iht. Dansk ret herunder men ikke udelukkende Købeloven, Auktionslederloven, e-handelsloven og forbrugeraftaleloven.

 

De kontraktmæssige betingelser for handel mellem parterne skal i øvrigt være dem, der nærmere er angivet af sælger, enten skriftligt eller på anden måde.

 

Det er sælgers forpligtelse at underrette de bydende brugere om betingelser og vilkår for handlen herunder købers evt. fortrydelsesret jf. nedenfor.

 

7.2. Udbud på sitet.

 

Ved udbud på sitet anses udbyder/sælger for at have afgivet opfordring til afgivelse af tilbud på det udbudte.

 

Måtte der samtidig være fastsat en minimumspris på det udbudte, er sælger dog forpligtet til at sælge det udbudte, måtte denne minimumspris blive opnået under auktionens forløb.

 

7.3. Bud.

 

Bud på auktioner på sitet er juridisk bindende indtil 1 uge efter auktionsudløb.

 

Budgiver/køber er således bundet til at tiltræde en handel måtte der fra udbyders/sælgers side fremkomme accept på det afgivne bud inden 1 uge efter auktionsudløb.

 

Har der været fastsat en minimumspris på det udbudte, anses højeste bud over minimumsprisen for at være accepteret uden yderligere besked herom jf. ovenfor under 7.2.

 

Nærværende bestemmelse er dog betinget af, at en evt. køber i en forbrugerhandel ikke vælger at udnytte sin fortrydelsesret iht. lov om forbrugerkøb jf. nedenfor.

 

7.4. Fortrydelsesret.

 

For forbrugeraftaler indgået på dette site gælder også reglerne om fortrydelsesret iht. forbrugeraftaleloven.

 

Justitsministeriets tekster til oplysning om fortrydelsesretten er optrykt nedenfor.

 

Ved bekræftelse af indgåede handler på dette site vil køber via mail blive oplyst om at nedenstående skal være gældende i alle forbrugerhandler:

 

Justitsministeriets tekst til oplysning til forbrugeren om fortrydelsesret ved aftaler indgået uden for fast forretningssted om køb af varer, bortset fra varer, som skal fremstilles eller tilpasses efter køberens individuelle behov, jf. bekendtgørelsens § 2:

 

FORTRYDELSESRET

De kan fortryde den indgåede aftale efter forbrugeraftalelovens § 17.

 

Fortrydelsesfristen

Fortrydelsesfristen er 14 dage. Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, De har fået det købte eller den første levering i hænde. Fortrydelsesfristen løber dog tidligst fra det tidspunkt, De på skrift (f.eks. på papir eller e-mail) har fået nærværende oplysning om fortrydelsesretten og om, hvem De skal henvende Dem til ved udøvelse af fortrydelsesretten. Hvis De f.eks. modtager det købte mandag den 1. og også har fået de nævnte oplysninger, har De frist til og med mandag den 15. Har De først fået oplysningerne senere, f.eks. onsdag den 3., har De frist til og med onsdag den 17. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan De vente til den følgende hverdag.

 

Hvordan fortryder De?

Inden fortrydelsesfristens udløb skal De underrette den erhvervsdrivende om, at De har fortrudt aftalen. Hvis De vil give denne underretning skriftligt – f.eks. pr. brev eller e-mail – skal De blot sende underretningen inden fristens udløb. Hvis De vil sikre Dem bevis for, at De har fortrudt rettidigt, kan De f.eks. sende brevet anbefalet og opbevare postkvitteringen.

De kan også fortryde aftalen ved at undlade at modtage varen eller undlade at hente varen på posthuset mv. Underretning om, at De har fortrudt aftalen, skal gives til sælger.

Betingelser for at fortryde aftalen

Det er som hovedregel en betingelse, at De kan tilbagegive varen i væsentlig samme stand og mængde, som da De modtog den. De har pligt til at opbevare varen, indtil den hentes af den erhvervsdrivende. Hvis sælgeren ikke afhenter varen inden 3 måneder efter, at den pågældende har modtaget underretning om, at De har fortrudt aftalen, kan De vederlagsfrit beholde varen.

 

Supplerende info: Justitsministeriets redegørelse om auktioner på internettet >>


 

 

•  Campingvogne Under Hammeren  •  Webbureau ItConcept  •  Sitemap  •  Annoncering  •  Kontakt  •  
•  © 2006   Under-Hammeren - All Rights reserved  •